googled9dffa6ecde1df15.html

Middelalder med bum og blæs

Skramle & Blæsekonen/Kai Stensgaard & Tine K. Skau

Kai Stensgaard og Tine K. Skau spiller middelaldermusik fra kirke og kro så historien står lyslevende og vedkommende i rummet. Koncerten spænder fra dansemelodier over musik opstået i den instrumentale tradition til satser skabt alene for tilbedelse af middelalderens allestedsnærværende Gud.
Således får publikum både musik, der går lige i fødderne, instrumentalt virtuoseri og den enkle svale oplevelse kirkemusikken rummer.
Koncerttøjet er i middelaldersnit – og det er energien i koncerten også: Fest, farver, skøre påfund og musikalsk smæk for skillingen.
Vi spiller på alle de historiske blæse- og slagtøjsinstrumenter. Både de kendte (som fskl. trommer og fløjte-typer) og ukendte (som pipgorn og bladderpipe) og så nogen, vi selv har opfundet – fx. horn-o-fonen og grise-orglet.

Honorar kr. 7.500 + transport

Kirkekoncertvideo 1

Kirkekoncertvideo 2